Tre seværdigheder du skal se i Thailand

Er du træt af uforudsigelige Danmark, hvor solen skinner den ene dag, men regnen styrter ned dagen efter? Vil du gerne have sand mellem tæerne, varme på din krop eller indånde en anden luft? Så tag af sted til smukke Thailand, som både byder på kridhvide strande, fantastiske byggerier og skønne landskaber. Uanset hvad du er til, kan Thailand helt sikkert tilbyde dig det, du ønsker.
Her er tre seværdigheder, som du bare skal se i Thailand.
Grand Palace
Den største turistattraktion i Thailand er nok Grand Palace, som ligger på Kongeøen Rattanakosin i Bangkok. Her er det muligt at se Buddhas liv malet i smukke farver samt krigere og dæmoner på bygninger. Disse bygninger står side om side, og uanset hvor øjet rækker, kan disse beundres. Faktisk er hele tempelbyen så stor, at den er omgivet af en 2 km lang mur, og det er derfor muligt at bruge timevis i skønne Grand Palace. Det anbefales, at det såkaldte ”tempeltøj” bæres, hvilket betyder lange busker for mændene og ingen bare skuldre for kvinderne.
Khao Yai Nationalpark
Hvis du gerne vil se den ældste nationalpark i Thailand, skal du et smut forbi Khao Yai Nationalpark. Udover at være den ældste, er nationalparken også en del af Dong Phayayen-Khao Yai Forest Complex, som er på UNESCO verdensarvslisten, hvilket blot gør parken endnu mere attraktiv. Khao Yai byder på en fantastisk natur med blandt andet vandfald, og parken byder ligeledes på et enestående dyreliv. Elefanter, aber, slanger og vilde fugle er blot et udpluk af de dyr, du kan være heldig at opleve i parken. Faktisk byder Khao Yai på hele 300 forskellige fuglearter og 200 elefanter. Hvis sulten skulle komme, er der ligeledes forskellige restauranter i nationalparken, og du behøver derfor ikke tage langt væk for dette.
Den gyldne trekant
Ønsker du at opleve tre forskellige lande med forskellige kulturer og traditioner, kan du tage til den gyldne trekant. Her mødes hjørnerne af Thailand, Laos og Myanmar, og de skilles blot af floder. Udover muligheden for at udforske de forskellige lande, kulturer og traditioner på et relativt lille område, er det også muligt at opleve imponerende bjerglandskaber, uberørt natur, historiske byer og flotte sletter. Den gyldne trekant er en helt ordinær oplevelse, som næsten ikke er mulig at opleve andre steder.
Ovenstående tre seværdigheder er blot få af de oplevelser, du kan få i fantastiske Thailand, men du kan selvfølgelig også se en masse andre steder. Du kan skræddersy din rejse, sådan den passer lige præcis dig og dine ønsker. Kan du ikke vente med at komme af sted, kan du eventuelt finde et lån til din rejse ved at klikke her.