Digital nomade: 5 uundværlige gadgets i Thailand

Annonce

Har du planer om at arbejde som digital nomade i Thailand?

I applaud you.

Det er en god idé.

Jeg har selv haft fornøjelsen en måned i Chiang Mai i februar 2016. Verdens måske bedste by at opholde sig i som digital nomade.

Inden du tager afsted, så tjek lige listen her over 5 uundværlige gadgets til turen. Du vil nødig sidde i Thailand og mangle en af dem:

Powerbank

alternative-energy-1042411_640

Den vigtigste gadget på listen er også den første.

Du skal have strøm med til telefonen overalt.

Moderne smartphones holder ikke engang en hel dag, selvom du har ladet dem op fra morgenstunden af. Og når du er væk fra Danmark som her, har du mere end almindeligt brug for strømmen til telefonen. Ellers kan du ikke komme hjem, betale eller komme i kontakt med mennesker, der kan hjælpe dig.

Jeg anbefaler en powerbank på 10.000 mAh. Den koster dig et par hundrede kroner, men kan redde din røv i utallige situationer.

Du kan finde din powerbank og andre gadgets på Made4men.dk.

Mobilt internet

Wi-Fi i Thailand er generelt udmærket. Men du støder ofte som digital nomade på steder, hvor internettet enten ikke virker – eller der bare intet er.

Du bør derfor have et thailandsk SIM-kort med data i din telefon, så du altid kan skabe dit eget internet. For at få et thailandsk SIM-kort skal du i dag ned i en butik og registrere dit pas, men derudover er det meget nemt. Du kan tanke op fra alle 7-11-butikker.

Hvis du gerne vil beholde dit danske nummer, så kan du købe en WiFI-dongle til din computer for at få internet på den måde. Du kan også tage et bærbart WiFi-hotspot med rundt omkring dig.

Én ting er sikker: Du skal have internet, lige meget hvor i landet d er. Det er din GPS, livline og kamera til de fantastiske oplevelser, der lige nu bare venter på at blive oplevet.

Lækre solbriller

girl-410334_640

Solbriller er en gadget i almindelig forstand (for de behøver ikke at være elektroniske). Du får slør på dine øjne, så du kan tjene penge på computeren eller kigge efter flotte piger på stranden, og du ser godt ud samtidigt.

Du kan købe solbriller overalt i Thailand.

Husk at handle om prisen, for de 500 baht thailænderne kræver – cirka 100 kroner – er naturligvis et oplæg til forhandling. Betaler du over 200 baht, betaler du udlændinge-prisen.

Solcelleoplader til telefon

Selv med en powerbank kan du risikere ikke at have strøm til telefonen.

Men så kan du glæde dig over, at solcelleopladere kun er blevet bedre over de sidste år.

I dag er de faktisk en reel mulighed for at supplere opladningen af din telefon (ikke computer – så langt er vi ikke endnu).

Du køber en solcelle koblet op til et USB-output. Du kan klistre solcelleopladeren op på dit vindue, lægge den på bordet i cafeen eller hvor det lige passer.

Hvis du er smart, så lader du nærmest 24/7 din powerbank op med solcelleopladeren – og når du så faktisk skal bruge strøm på telefonen, så er powerbanken klar og oplader hurtigt.

Støjisolerende høretelefoner
headphones-1149205_640

Hvis du som digital nomalde vil have noget fra hånden i Thailand, så skal du isolere den omkringliggende lyd. Ofte larmer det simpelthen for meget til, det kan lade sig gøre for dig at få noget arbejde lavet. Og det er ikke en løsning bare at bure dig inde i din egen lejlighed og vente, til det bliver bedre.

Jeg anbefaler Bose QC25. De står dig i cirka 2.000 kroner. Når du aktivt isolerer støj omkring dig, behøver du ikke at skrue voldsomt op for at høre, hvad du nu lytter til – podcast eller musik.

Med et søjisolerende headset:

  • Skåner du din hørelse og mindsker risiko for, du får brug for et høreapparat
  • Forbedrer din koncentration
  • Og du kan rent faktisk nyde musikken i stedet for bare at overdøve støj omkring dig

No-brainer. 🙂