Hvorfor er vi så vilde med Thailand?

I mange år har danskerne valfartet til Thailand og ladet sig opsluge af den unikke kultur, natur og dets spændende historie. Det er et eventyrland, hvor vi kan lade os transportere bort fra det grå og kolde danske vejr og føle varme, liv og natur, som vi aldrig har set mage til.
Men der er jo smukke ting overalt i verden, så hvad er det der gør at det lige et Thailand, som vi er faldet sådan for?
Det økonomiske aspekt
Først og fremmest må vi tage med, at det er billigt at være i Thailand. En dansk turist kan leve som en konge for ganske få penge. Restauranter, hoteller, fantastiske oplevelser og meget mere kan man få for meget beskedne beløb.
Man kan simpelthen ikke ignorere, at vi godt kan lide den følelse af at føle os rige, især hvis man herhjemme er ramt af janteloven og ikke skal tro, man er noget. Det psykologiske aspekt af at folk er så respektfulde i Thailand kombineret med, at man kan smide om sig med penge, er noget der tiltaler rigtigt mange. Det er også helt i orden, så længe det ikke stiger en til hovedet.
Det kulturelle aspekt
Den Thailandske kultur er på alle måder fuldstændig forskellig fra vores egen. Det er nok det aspekt, der har lokket os til Asien mere end noget andet. At det så lige blev Thailand, vi foretrækker, har nok noget med det økonomiske at gøre.
Var det Japan eller Kina, der var så billige at opholde sig i, ville det nok være der, vi tog til. Men det er simpelthen den helt unikke kultur, som er så fremmed i forhold til vor egen, der er tungen på vægtskålen, og som gør, at vi igen og igen rejser til det vidunderlige Thailand.