4 ting du skal være opmærksom på i Bangkok

Annonce

Bangkok er en af de mest unikke hovedstæder i verden. Med sit skønne klima og velbevarede kultur byder byen på mange spændende og unikke oplevelse. Men udover dette, så har Bangkok også en bagside, og da man kommer fra Danmark er det let at glemme at alting ikke fungerer som herhjemme. Der er ikke noget at være bekymret for, men der er dog et par ting som det er smart at være opmærksom på når man færdes i Bangkok.

Listige lommetyve

Ligesom i mange europæiske storbyer er lommetyve et udbredt fænomen, og det gælder altså også for Thailand. Derfor anbefales det, at du ikke går rundt med mere end højst nødvendigt i din taske. Derudover er det en god ide ikke at have alle sine penge på et sted – det vil sige i en taske eller en pung. Og derudover er det altid bedst at have sin pung inden under tøjet, eller at have et stykke snor eller en kæde rundt om ens pung.

Grådige taxachauffører

Bangkok er en meget stor by og det kan tage lang tid at komme fra A til B. Dette gør at nogle taxachauffører kan være fristet til at køre en omvej for at tjene en ekstra skilling.  Derfor kan det varmt anbefales, at man forhandler en pris ved starten af en taxatur. For at kunne gøre dette, er den en god ide at danne sig et overblik hjemmefra over hvor langt der er fra lufthavnen til dit hotel. På den måde ved man i det mindste, hvad man kommer til at betale og dermed kommer man også til at spare en del tid ved ikke at blive kørt forgæves rundt i en af de mest trafikerede byer i Sydøstasien.

Personlig hygiejne

En sidste ting man skal have for øje er ens personlige hygiejne. I Thaland kan hygiejne niveauet være noget lavere end man er vant til herhjemme. Så for ikke at være uheldig at blive syg i løbet af ferien er det en god ide at være ekstra opmærksom på at få vasket hænder efter toiletbesøg. Som en anden ting er der også mange der vælger at lægge vejen forbi Bangkoks mere kulørte bydele i løbet af natten og her kan det ydermere anbefales, at man ikke færdes, hvis ikke man er i besiddelse af ekstra stærke kondomer eller andre præservativer.

Politisk uro

I en sidste ting der er værd at holde øje med, hvis man skal til Bangkok, er den politiske situation i Thailand. Siden 2014 har landet ved flere lejligheder været præget af politisk uro imellem den nuværende regering og det thailandske folk. Landet er teknisk set i undtagelsestilstand, hvilket giver den thailandske regering en række øgede beføjelser til blandt andet at indføre udgangsforbud og tilbageholde mistænkte uden at sigte dem, ligesom medier kan censureres, og politiske møder kan opløses uden videre. En hurtig måde at orientere sig inden afrejse er ved at læse udenrigsministeriets rejsevejledning til Thailand.